Vestskovens Rideklub er en klub under Dansk Rideforbund med beliggenhed i distrikt 1.

Klubben blev startet tilbage i 1991. I dag har vi ca. 300 medlemmer i alle aldre.

Klubben har til huse på Ledøje-Smørum Rideskole, Margrethelund 3, 2765 Ledøje-Smørum i naturskønne omgivelser lige ud til Vestskoven.

Vestskovens Rideklub huser alt lige fra hyggeryttere til konkurrenceryttere. I VSR er der masser af aktiviteter og arrangementer i årets løb.

Vi afholder flere stævner om året: Både dressur- og springstævner, klubmesterskaber, men også ponygames, skovløb, fastelavnsfest med ringridning og juletræsfest med opvisninger, og meget andet.

Klubbens formål er at fremme interessen for ridesporten og at samle medlemmerne til udøvelse af denne idræt, samt at oplære navnlig ungdommen i alt vedrørende hestens brug og pleje.